top of page

Joachim kan kendes på sine fysiske og poetiske karakterer, der altid er lidt skæve. Han arbejder bl.a. med inspiration fra billedkunsten og formidler sine karakterer med stor sympati og engagement. 

​

I sit arbejde med skuespiller og instruktør Adam Scott-Rowley arbejder han med karakterer i et spektrum, hvor kroppen tages ud i ekstremer, og hvor karakteren opløses og forvandles til billeder. Skuespillerens krop bliver et væsen, et dyr, en tilstand, noget der findes på kanten mellem karakter og abstraktion. 

​

Joachim er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2021. I sin praktik på forestillingen ”Terningekvinden” på Sort/Hvid og Teater Momentum under instruktør Sigrid Johannesen, skabte holdet et grænsesøgende format, hvor publikum slog terninger om forestillingens udfald. Hver aften blev holdet sendt ud gaden og havde nye opgaver og interaktioner. I dette format skrev Informations Trine Wøldiche, at Joachim ”… leverede overbevisende og underholdende præstationer”.

 

Siden Joachim blev uddannet i 2021 har han været ansat på teatre over hele landet. Blandt andet debuterede han på Aalborg teater i genopsætningen af forestillingen ”Snefald” hvor han spillede skurken Winter. Derudover har han spillet med i tv-serierne Elvira, Fars drenge og Sommerdahl.

​

Joachim drømmer om at skabe kunst og historier, der ikke understøtter kapitalistiske, racistiske og patriarkalske strukturer, men derimod udfordrer og inspirerer vores samfund.

IMG_7652.jpeg
bottom of page